Og hvem er vi så egentlig?

Magiske Minutter er en YouTube-kanal for de mindste. Kanalen er  produceret af en lille samling journalister med en stor passion for at skabe kvalitetsindhold til børn.

Laura Bøge Mortensen

Initiativtager, tilrettelægger, konceptudvikler og vært
Laura er uddannet journalist i 2011. Siden da har hun arbejdet som tv-tilrettelægger på medier som Ramasjang og DR Ultra. Laura elsker at tegne og klippe klistre, og hun arbejder ihærdigt på at proppe vores videoer med håndlavede elementer.

Laura er mor til Mira og Selma, som går i børnehave og vuggestue.

Mira Goul Kellermann

Tilrettelægger, konceptudvikler, lydkvinde og klipper
Mira er uddannet journalist i 2012. Siden da har hun arbejdet som tv- og radiotilrettelægger på medier som Radio24syv, DR og Radio Glad. Mira har en særlig forkærlighed for magi og hun kan både lægge tarotkort og spille lirekasse.

Mira er mor til Kai, som går i børnehave.