Lille Peter edderkop
kravled’ op ad muren
så kom regnen
og skylled’ Peter ned
så kom solen
og tørred’ Peters krop
Lille Peter edderkop
kravled’ atter op.

Vers 2 (nyt vers)
Mini Peter edderkop
kravled’ op ad muren
så kom regnen
og skylled’ Peter ned
så kom solen
og tørred’ Peters krop
Mini Peter edderkop
kravled’ atter op.

Vers 3 (nyt vers)
Store Peter edderkop
kravled’ op ad muren
så kom regnen
og skylled’ Peter ned
så kom solen
og tørred’ Peters krop
Store Peter edderkop
kravled’ atter op.

Tekst: Knus Pheiffer, 1948
Melodi: Ukendt

Det vidste du ikke om Lille Peter edderkop

Selvom vi forbinder Lille Peter edderkop med en af de mest klassiske danske børnesange, så er den i hvert fald ikke en 100 % dansk opfindelse. Hvor den helt præcist stammer fra er svært at sige, men den er i hvert fald blevet trykt i en amerikansk sangbog under titlen ”Spider song” tilbage i 1910.

Den danske tekst til den populære edderkoppe-sang er skrevet af Knud Pheiffer i 1948. Faktisk skrev Knud Pheiffer hele ti vers, men i dag synger vi normalt kun det tiende, som er det vers, hvor Peter kravler op ad muren. Her kan du læse de ti originale vers.

  1. Lille Peter edderkop er et lykkedyr
    nu skal vi høre Peters eventyr
    Han kom til verden i en dejlig skov
    lille Peter edderkop synes det var sjov

3. Peter tog en gyngetur i sin tynde snor
men han bestilte stadig ikke spor
Plud’slig mens han gynged’ knækkede hans snor
så blev Peter edderkop borte fra sin mor

5. Peter laved’ spindelvæv de blev fejet ned
men han var flittig, han blev bare ved
For i en kuffert også spindes kan
Lille Peter edderkop kom til fremmed land

7. Lige ned i skægget hos sin gamle ven
men han krøb selv i kufferten igen
En indianer lukked’ låget op:
“Ugh, ugh, ugh, der sidder jo Peter edderkop!”

9. Med- og modgang Peter tog, ligefra han faldt.
Gør du det samme, kan du klare alt
Det er hvad du vil erfare gang på gang-
bare kravle op igen som i Peters sang:

2. I sin moders spindelvæv kravled han omkring,
men han bestilte ingen verdens ting
Så sa’ hans moder: du skal fange fluer!
Lille Peter edderkop tog en gyngetur

4. Peter han kravled rundt på må og få
op i en hat han pludselig lige så.
Hatten kom på ho’ det, Peter sad i ly
så kom Peter edderkop til den store by

6. Han kom til Amerika, der blev Peter paf
skyskraberhuset – højt som en giraf
oppe på taget kravled’ han og spandt,
så blev Peter Edderkop svimmel og forsvandt

8. Mellem indianere tumled’ han sig glad,
her var der sjov og her var også mad
Manden han længtes hjem alligevel,
han tog Peter edderkop med hjem til sig selv

10. Lille Peter edderkop kravled langsomt op,
regnen den kom og skylled Peter væk;
Så kom solen, og tørred’ Peters krop,
Lille Peter edderkop kravled’ atter op!