Bjørnen sover
Bjørnen sover
i sit lune bo
den er ikke farlig
når man blot er varlig
men man kan dog
men man kan dog
aldrig på den tro

 

Sådan leger man Bjørnen sover

Skulle man få lyst til at lege sanglegen foregår den ved, at en gruppe børn stiller sig i en rundkreds. Inde midten ligger det barn, som leger bjørn og ‘sover’. De andre børn går nu rundt og rundt, imens de synger sangen. Når de kommer til ordet ‘tro’ farer bjørnen op og fanger en af de andre fra rundkredsen. Den, der bliver fanget, skal nu være den nye bjørn.

Vores tanker om sangen

Hos Magiske Minutter har vi været inspireret af musik fra bjørnens hjemland, Rusland, da vi producerede musikken. Derfor er vores version af sangen lidt bombastisk og inspireret af lyden fra et symfoniorkester! Bjørnen derimod har vi forsøgt at tegne, så den ikke ser for stor og uhyggelig ud. For små børn kan sådan en bjørn, så nemt blive lidt farlig, så for os har det været afgørende, at øjnene stadig ser søde ud.

Lidt om sangens historie

‘Bjørnen sover’ er måske en af de meste kendte danske børnesange og sanglege.  Der er ingen der ved, hvem der har skrevet teksten, men melodien derimod er en forsimplet version af den svenske vise ‘Gubben Noak’. Visen er publiceret af Carl Michael Bellman helt tilbage i 1792.

Bellman er en af Sveriges mest kendte komponister. Han komponerede selv et utal af svenske folkemelodier, men han nedskrev også et utal af melodier, som han hørte på sin vej som spillemand. Det vides ikke, om Belmann selv har komponeret Gubben Noak eller om han blot har hørt den – og så nedskrevet melodien.
Uanset hvad er en ting sikkert: Melodien har med sikkerhed mindst to hundrede år på bagen, og det gør børnesangen til en af de ældste, vi har i Danmark. Med tiden er melodien også blevet brugt til sangene ‘Lille Lise’ og ‘Vinbjergsnegle-sangen’.